Den perfekte rygsæk til din cykeltur

Den perfekte rygsæk til din cykeltur

11. jul 2019

Er du en rigtig cykelhaj? Så ved du også, at udstyret gerne skal være i orden. Med Osprey rygsække får du både kvalitet og komfort i en og samme. Hvad enten cykelturen dagligt går til og fra arbejde, om du har en større cykeltur foran dig, eller hvis familien skal på cykelferie. Uanset hvordan cyklen skal bruges, så er det vigtigt at have en god rygsæk, der hverken irriterer eller forstyrrer din tur. Cykelturen til arbejde er faktisk overraskende god for din krop og sjæl. Forskning viser, at cykelturen til og fra arbejde for det første kan bidrage til, at kiloene rasler af dig samtidig med, at hjernen stimuleres. Men skiftetøjet, computeren og de vigtige papirer skal stadig med, og her kommer Osprey rygsække ind i billedet. Osprey laver rygsække med god ventilation, som sikrer at ryggen får masser af luft, mens komforten er i top. Størrelserne varierer meget fra de små, hvor der er plads til de mest vigtige ting og til de større, hvor du kan have et sæt tøj og sko med.


Lang historie - samme kvalitet

Siden 1974 har Osprey leveret højkvalitetsprodukter, som er beregnet til at holde i lang tid. Du kan altså med god ro i sindet investere i en rygsæk, der med garanti bliver din tro følgesvend på mange cykelture. Hos Osprey er det kvalitet og god service, der er i højsædet. Fremfor at smide din rygsæk ud, så vil vi altid forsøge at reparere og genbruge materialer. På den måde skåner vi både miljø og din pengepung. Med en Osprey cykelrygsæk får du både ventilation til ryggen og en komfort der er i top. Vores rygsække passer perfekt til outdoor-mennesket, der sætter oplevelsen og det praktiske element i førsteprioritet. 

Forskellige variationer til dine behov

Der findes ikke noget værre på en cykeltur, end når tasken nager i ryggen eller hoften, når ryggen koger af varme fordi tasken lukker af for alt ventilation, og når tasken ikke kan tilpasses ordentligt. Hos Osprey sikrer vi dig den bedste oplevelse. Hvis du har familien med på tur har vi store tasker, der kan rumme både madpakker, drikkevarer og det nødvendige udstyr til en god telttur. Du kan også finde mindre modeller, der fungerer perfekt som drikketaske til de korte ture, så du kan holde væskeniveauet i balance og performe bedst muligt. 


Vi har samlet et stort udvalg af de absolut mest efterspurgte Osprey rygsække. Eksempelvis modellerne Talon, der sidder godt på lænden og giver den optimale bevægelsesfrihed. Her er der både plads til to drikkedunke, en jakke, snacks eller andre nødvendigheder. Eller hvad med vores Exos-model, der er en større letvægtstaske med plads til overnatningsgrej, vandrestave og regntøj. Alle vores modeller indeholder et ventileret bæresystem, så du undgår unødvendige gener. Selvom oppakning både vejer og fylder, så er du garanteret den bedste komfort og plads. Du kan finde alle modeller af vores cykelrygsække her.





Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce