Ferieformer du bør afprøve i 2020

Ferieformer du bør afprøve i 2020

8. jan 2020
Året går snart på hæld, og inden længe skriver vi 2020. Et nyt år, et nyt kapitel, betyder at der endnu er mulighed for at  indhente en masse oplevelser. Det er oplagt at rejse ud verden, eller blot rundt i Danmark, når de første feriedage melder sig. At se nye ting på egen hånd, eller i særligt selskab, skaber oftest en glæde, og man danner minder, som man efterfølgende kan se tilbage på.

 Når man kommer væk fra sin hverdag, og får et afbræk fra alting, sættes tingene i perspektiv, og dette giver os en chance for at vurdere, om vi lever det liv, vi ønsker. Der findes måder at rejse på for alle typer, hvad end man vil være sted i dage, uger eller sågar måneder. Uanset om man ønsker at rejse rundt i hjemmevante Danmark eller den store vide verden, er der her under nævnt et par ideer til ferieformer, som er værd at afprøve i det kommende år. 


Miljøvenlig rejse
Fordelene er mange på togrejser. En af de mange gode ting ved at rejse på skinner er, at denne måde at rejse på er en af de ferieformer, der belaster miljøet mindst. En af de store samataleemner i 2019 har været CO2 udledning, og hvordan man bekæmper det. En af de store synder i denne kontekst er flyrejser, som medvirker til CO2 udledningen. Dette kan nu modvirkes af den enkelte, såfremt man vælger at tage toget næste gang, man skal på ferie. En anden fordel ved togrejser er, at man får muligheden for at se mere end hvis man flyver. Landskabet glider stille forbi, og man føler sig i ét med omgivelserne i det pågældende land, man rejser i.  Togrejser kan være rammen om de fleste ferieoplevelser, uanset om man er til badeferie eller storbyferie. Desuden er der ofte rabatter til studerende, så det er muligt at tage på ferie og spare penge, hvis blot man medbringer sit studiekort.


Fridage i naturen
Nogen foretrækker høj aktivitet i ferien. Skiløb, leg i vandlandet eller noget helt tredje. En skærende kontrast til dette er at spendere sine fridage i naturens fredelige rammer. Ro og nærvær. Man kan tage teltet og soveposen med på cyklen, og bevæge sig ud i naturen hvor det meste er muligt, kun fantasien sætter grænserne. Mange steder, både nationalt og internationalt, er det muligt at overnatte i shelter, hvilket også er enestående. Man kommer helt tæt på hinanden og naturen. At kigge ind i bålets flammer giver plads til en eftertænksomhed, der ellers sjældent er, hverken tid eller mulighed for i de flestes travle hverdag. At tage på ferie er især en oplagt mulighed for familier, der ellers spenderer dagligdagen i byen. Børnene får chancen for at mærke naturen, skabe lege ud fra fantasien og måske endda se dyr. 


Ferie i pulserende storby
Hvis man ønsker at opleve både kultur, historie og shopping i sin ferie er en rejse til storbyen det essentielle. Paris, London, Berlin, mulighederne er mange. Fælles for alle byer, både inden - og udenfor Europa, er, at der er nok at opleve, og dette kan gøres over flere uger, men man kan også koge det ned, og se de væsentligste ting i løbet af en forlænget weekend. Storbyferie er passende til familier, singler såvel som nyforelskede. Storbyerne byder ofte på gode muligheder for offentlig transport, hvilket betyder at man let og bekvemt bevæge sig rundt og komme hurtigt fra A til B. Desuden er der overnatning i alle standarder og prisklasser, hvilket gør det muligt for de fleste at finansiere en storbyferie.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce