Forskellige motorpositioner på en elcykel

Forskellige motorpositioner på en elcykel

5. jan 2018

Der er meget at holde styr på når det gælder elcykler – og en vigtig del af enhver god e-bike er motoren. Her her du som hovedregel mulighed for at vælge i mellem tre forskellige placeringer, som alle har deres fordele og ulemper: i forhjulet, midterpartiet eller baghjulet.


Hvis du ikke har den store erfaring med elcykler, kan det være svært at finde ud af, hvilken type motor du skal vælge. Her er det dog vigtigt at være klar over, at en motor ikke bare er en motor, og forskellige typer egner sig til forskellige formål. Vi vil nedenfor tage et kort kig på de forskellige systemer og hvor de bedst egner sig.


Forhjulsmotorer

Som navnet rigtig nok antyder, er denne motor placeret i cyklens forhjul. Disse egner sig især til dig som udelukkende ønsker at bruge din elcykel i flade omgivelser, og hvis dette er tilstrækkeligt for dig, får du til gengæld en prisvenlig cykel som kræver minimal vedligeholdelse sammenlignet med andre typer elcykler.


Elcykler med motoren placeret i forhjulet er blevet yderst populære og du kan derfor glæde dig over, at du finder et kæmpe udvalg af denne type til gode priser på nettet.


Baghjulsmotorer

Elcykler med motoren monteret i baghjulet er ikke lige så udbredte som ovennævnte model, men til gengæld får du her en e-bike som kan klare lidt af hvert – også terræn som er lidt mere krævende, og du får her en meget behagelig oplevelse hver gang. Motoren er stille, men dog skal du være opmærksom på, at du sandsynligvis bliver nødt til at investere mere tid til pasning og pleje af både kæde og gear.


Motorer i midterpartiet

Udover for- og baghjulsmotorer, vil du også opleve at visse elcykler har motoren central placeret. Dette giver en virkelig kraftig effekt, hvilket er en klar fordel når du ønsker at begå dig på krævende og ujævnt terræn, men cyklen egner sig ligeledes til hverdagsbrug og flade overflader.


Du vil hurtigt opleve at en elcykel med denne type motor er yderst behagelig og naturlig at cykle på. Derudover er det også en klar fordel at du ikke behøver at skulle bekymre om selve motoren når du for eksempel skal skifte dæk.


Skulle du være i tvivl om hvilken type motor der passer bedst til dine behov, anbefaler vi at du tager kontakt til vores dygtige kundeservice som står klar til at hjælpe og bedst guide dig på vej.






Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


MikaelSimonsen
MikaelSimonsen (Kommerciel blogger)
Oprettet 8. maj
MikaelSimonsen
MikaelSimonsen (Kommerciel blogger)
Oprettet 12. apr