Sådan får du det bedste ud af din cykelferie i Europa!

Sådan får du det bedste ud af din cykelferie i Europa!

26. apr 2021

En ferie ved poolen med drinks og minimal aktivitet, er ikke noget for alle. Drømmer du om en aktiv ferie, hvor du kan nyde naturen i ro og mag, så er du kommet til det rette sted. Cykelferie er en berigende måde at rejse på, fordi man oplever naturen, lokalområdet og folket i området på en helt anden måde. Ofte glemmer man, at den smukkeste og mest storslåede natur, findes på vej ud til de store turistattraktioner. Kunne det være en idé bare at cykle derud?

Selvstændig cykelferie med luksus

Selvom en cykelferie ofte virker som en dejlig måde at holde aktiv ferie på, kan man også have brug for at trække sig tilbage og slappe helt af. Men frygt ej. Man kan nemlig sagtens tage på charter, og alligevel komme på cykelferie. På en charterrejse er alt inkluderet, så du ikke behøver at finde eget hotel, rejseleder og transport til og fra hotellet. Nogle hoteller tilbyder planlagte ruter, som er vurderet til at have de smukkeste udsigter og områder. På den måde, kan man både nyde poolen, drinksene og en aktivitetsrig ferie. 

Cykelferie med assistance

Er det første gang man skal på cykelferie, eller har man blot interesse i at høre lidt mere om lokalområdet, så kan man også finde rejser med lokal guide. På visse destinationer, som eksempelvis i Sri Lanka og Marokko, er det muligt at få en lokal guide der kan vejlede i løbet af rejsen, fordi vedkommende har et godt kendskab til ruten, lokale skikke og de smukkeste områder. I langt de fleste tilfælde får man på denne måde indsigt i kulturen i et andet land, og får måske oplevelser ud over det sædvanlige. En cykelferie med assistance er et sikkert valg, hvis det er første gang man skal på cykelferie, da man er sikker på at få hjælp lige når man har brug for det. 

Cykelkrydstogt

Har man lyst til en helt speciel oplevelse, kan man prøve et cykelkrydstogt. Her overnatter man på et såkaldt flydende hotel langs Europas floder, og sejler fra én destination til den anden. Hver dag får man muligheden for at udforske den destination man har lagt til kaj ved, og sidst på dagen kan man vende tilbage til skibet. Det er dog ikke en dans på roser! De fleste dagsture kan komme helt op på 30 kilometer, da krydstogtskibet i forvejen har planlagt cykelruter så der altid er noget at lave. En sådan rejse er i hvert fald et mindre for livet!



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce