Tre måder du kan nedsætte din husstands klimaaftryk

Tre måder du kan nedsætte din husstands klimaaftryk

9. mar 2020
Det er efterhånden bredt accepteret, at vi som klode står over for en alarmerende klimakrise. Den globale opvarmning er vores tids måske største udfordring. Det er et emne, der har fyldt meget i medierne både nationalt og globalt. De yngre generationer med Greta Thunberg i spidsen forlanger, at verden samler sig og gør en forskel. Vores klimaaftryk skal ned i en fart, hvis den hastige globale temperaturstigning skal stoppes. Selvfølgelig har politikere og statsoverhoveder verden over et ansvar for at imødekomme og facilitere den grønne omstilling, der er brug for. Men krisen kræver også aktion og initiativ fra den enkelte. Det kan virke uoverkommeligt og nytteløst at tænke på, hvad man selv kan gøre for at påvirke klimaet i en positiv retning. For hvad hjælper det, at en enkelt person går i den rigtige retning, hvis resten fortsætter ufortrødent i den forkerte. Mange danskere har igennem et langt liv som forbrugere opbygget forskellige vaner, der er en del af den sum af handlinger, som er skadende for vores klima og miljø. Det er i høj grad disse vaner og denne levevis, der skal gøres op med for at redde kloden. Og så kan det godt lyde som om, at vi skal lægge vores liv fuldstændigt om, og det skal vi måske også på sigt. Men lige nu og her, er der også en række helt håndgribelige ting, du kan gøre for at hjælpe klimaet godt på vej.
Her er tre konkrete måder, du kan nedsætte klimaaftrykket fra din husstand.

Tag cyklen på arbejde
En af de helt store syndere, når det kommer til et negativt klimaaftryk er transport. Transportsektoren som branche står selvfølgelig for sin del af belastningen, men en anden stor synder er privatbilismen. En given køretur med en gennemsnitlig diesel- eller benzinbil forurener op mod tre gange så meget som, hvis man havde taget toget. Det er derfor ideelt for klimaet, at man starter bilen så sjældent som overhovedet muligt. Her kommer cyklen ind i billedet. Cyklen er det Co2-neutrale alternativ til alt andet motoriseret transport. De fleste danskere ejer en cykel, og mange vælger cyklen som sit foretrukne transportmiddel inde i byerne. Men cyklen kan også komme i spil, hvis man bor i provinsen. Måske har man for langt på arbejde til at cykle hele vejen, men Danmark har trods alt et netværk af offentlig transport, der dækker hele landet. Fra langt de fleste steder i Danmark, kan man på en ganske kort cykeltur nå en kilde til offentlig transport, som kan bringe en på arbejde til tiden. På den måde har man stadig reduceret sit klimaaftryk, selv om det ikke blev på to hjul hele turen. 

Invester i grønnere varme
En anden god og langsigtet måde, at nedsætte sin husstands klimaaftryk, kan være at skifte varmekilden til sit hjem. Har man et ældre olie- eller naturgasfyr, så er disse metoder ikke lige så energieffektive som de nyere løsninger på markedet. Her kunne den oplagte løsning være en varmepumpe som for eksempel en luft til vand varmepumpe. Varmepumper udnytter energien op til tre gange bedre end andre typer opvarmning. Det betyder altså, at man udnytter den tilførte energi meget mere og derved får et mindre forbrug, som kan komme klimaet til gode i sidste ende. Læs mere om pris inklusiv montering af pumpen her. En investering i en luft til vand varmepumpe vil også resultere i en væsentlig økonomisk besparelse sammenlignet med traditionelle opvarmningstyper som følge af den markante energibesparelse.

Køb lokalt, når du er i supermarkedet
En af de sektorer, der også står for en væsentlig del af klimabelastningen, er vores fødevareindustri. Eksempelvis er det almindelig kendt at kød, og især oksekød, bidrager i stor stil til vores klimaaftryk. Det samme kan til dels siges om mælkeprodukter. At skære i sit forbrug af disse to er altså en god måde at mindske sit klimaaftryk. Men en anden ofte overset måde, at spare på Co2-kontoen er at købe lokalt, når man handler. Hvis man tager et kig på emballagen på mange af de produkter, der står på hylderne i supermarkedet, så vil man opdage at mange varer kommer fra udlandet. Bag et produkt fra udlandet, ligger der et klimaaftryk i form af den transportform, varen er leveret med. Køber du avocado fra Sydamerika, støtter du altså samtidig en lang transportkæde med et stort Co2-aftryk. Vælger du i stedet, så vidt det er muligt, at købe varer, der er produceret i eller omkring Danmark, så bidrager du altså indirekte til en mere klimavenlig fødevareindustri, fordi du hæver efterspørgslen på lokale produkter. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce