Første fede oplevelse på cykel! {{forumTopicSubject}}

Hej folkens. Først må jeg lige advare om at hvis du forventer at få noget ud af dette indlæg, så må du nok hellere bare hoppe tilbage! Jeg vil bare lige dele min glæde over min første rigtige oplevelse på MTB.

Jeg vil starte med at sige at jeg indtil i dag har været typen var mest stemt for løb. Ikke at jeg ikke har cyklet, men det har kun været som transport, fordi det er hurtigere end at tage bussen.
Når folk har forsøgt at lokke mig ud på længere ture på 2 hjul er jeg altid faldet tilbage på argumentet ala: "Jamen det er da fint du syntes det er hyggeligt at side i en sadel 2-4 timer, men når jeg nu faktisk gerne vil have motion, hvorfor så ikke tage 30 min intervalløb hvor man kan brænde sig HELT af på meget kortere tid?"

Det der så endeligt har fået mig ud af løbeskoene er at jeg er "kommet til" at melde mig til et hold adventure race sammen med 3 andre. Dette skal der naturligvis trænes op til og da en del af racet er 65 km på cykel i blandet terræn, kunne jeg godt se city biken ikke ville nå langt. Der skulle derfor investeres i noget mere terrængående, men dette kunne fint vente. Det var jo først til sommer en gang jeg skulle bruge den. Indtil da måtte jeg fint kunne træne på min dagligdagscykel... Jeg nåede ud og træne præcist 2 gange inden jeg indså at det bare ikke var spændende nok at cykle rundt på diverse biveje i timevis. Jagten blev derfor hurtigt sat ind på at finde noget der kunne køre i skoven. Efter utallige timers læsning på nettet og besøg ved de lokale cykelhandlere, endte det med jeg tog chancen og bestilte en Canyon Yellowstone 4.0. Den lå godt nok ud over det oprindelige budget, men det virkede til det var her det sjove startede.

I mandags kunne jeg så spændt samle en ny cykel, UPS var så flink at komme med. Dagen stod dog på en gang fodbold, så det var et sæt meget trætte ben der først på aftenen kunne konstatere at forskifteren ikke ligefrem var justeret godt. Når, gang i værktøjskassen og få det hele til at spille. En kort tur samme aften kunne konkludere at nu var gear, affjedring og sidestilling ved at være på plads. Det var i hvert fald noget helt andet end min gamle stål Giant der var pokkers tung og blev aflivet for adskillige år siden, uden at have oplevet meget skovbund under dækkende.
I dag skulle jeg så for første gang i mange år prøve kræfter med det her mountainbiking. Det startede i den lokale park (Golfparken Aalborg) hvor jeg har tilbragt mange timer i som løber. Den viste sig dog hurtig ret lille på 2 hjul, da den eneste rigtige skovsti kan køres igennem på få minutter og ikke indeholde de store udfordringer. Når af sted mod større udfordringer. Eneste sted i nærheden jeg kunne komme i tanke om var skovene omkring Aalborg tårnet, jeg kendte dog ikke området ret godt, så det var med en god portion skepsis jeg tilbagelagde et par asfalt km inden jeg ramte skoven. Det stod hurtigt klart at dette var noget HELT andet. Pludseligt glemte jeg helt tid og sted og kørte bare efter hvor jeg kunne finde de sjoveste bakker at køre op og nedad. Det var nu ikke længere et spørgsmål om at få tiden til at gå, det blev nærmere et problem at skulle nå så meget så muligt, inden for den time jeg havde til rådighed, inden jeg havde en anden aftale om aftenen. I modsætning til løb hvor jeg har brugt meget af fokus på at presse sig selv fysisk hele tiden, er det meget mere naturligt på mountainbike, da det bare er sjovere at tæske op og ned af div bakke og sving med højest mulige fart. Samtidigt holdes en del af fokusset hele tiden på teknikken som jeg naturligvis stadig forsøger mig meget frem med. At opleve hvor meget en god støddæmper gør ved div rødder og sten, samt hvordan man faktisk er i stand til at cykle op og ned at ting jeg før ville have rystet på hovedet over, har virkeligt været en øjenåbner. Cykling behøver ikke at være kedeligt og monotont. Det står allerede nu klart, at jeg kommer til at omlægge langt større del af min træning fra løb til cykling end først planlagt og jeg glæder mig allerede til næste tur!

Når, det var vist det jeg havde på hjertet. Nu skal ben og cykel have en velfortjent nattesøvn så de kan blive klar til næste gang!

/Niels