{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.058 visninger | Oprettet:

40 km pendling - speed pedelec eller landevejscykel? {{forumTopicSubject}}

Hej Allesammen
Jeg pendler dagligt cirka 40 km hver vej (KBH-Køge).
I længere tid har jeg gået og tænkt over at droppe toget for at cykle i stedet. Jeg har dog ikke erfaring med at pendle så langt på cykel, og jeg er lidt i vildrede omkring, om det skal være en speed pedelec eller en alm racercykel.

Jeg har gjort mig en del tanker omkring fordele og ulemper, men jeg er gået lidt i stå. Jeg mangler lidt inspiration fra nogen, der faktisk selv har prøvet det.
Derfor vil jeg høre om dem af jer der har erfaring med at pendle længere distancer på cykel, vil skrive lidt om jeres oplevelser med det, og jeres overvejelser omkring fordele/ulemper ift speed pedelec eller alm racercykel?

Vh
Patrick


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  40 km pendling - speed pedelec eller landevejscykel?
  • #1   6. sep 2021 Mit bud vil være at en speed-pedelec gør planlægningen af ankomsttid noget lettere og mere pålidelig. Er det en dårlig dag med sløve ben og fuld modvind på raceren, kan det godt tage en halv time ekstra for turen, hvilket måske ikke er helt optimal ift. mødetid på arbejdet.

    Blot mit bud ud fra erfaring med en væsentligt kortere pendlerafstand (8 km). Havde jeg haft +15 km ville jeg nok have valgt en elcykel. Hvis man har en god dag, kan man jo bare skrue effekten ned, mens en dårlig dag kan reddes med "turbo-mode" på cyklen.


  • #2   7. sep 2021 Tror jeg er enig med Simon.

    2x40km på racer hver dag lyder ret ambitiøst, selvfølgelig kan det lade sig gøre, men der er risiko for at gå ret kold i det, specielt om vinteren når påklædning er halvdelen af udfordringen. Man kan også vende den om og sige raceren er langt billigere og du kan nemt få glæde af en racer selv om du ikke bruger den til pendling. En fornuftig racer kan anskaffes brugt for under 5000kr, mens en god Speed Pedelec koster over 30.000 kr

    Har selv haft 2x14 km dagligt i ~9 år og det har fungeret fint, men der har da været enkelte træls dage i mellem. Har hørt om flere der kører 2x25km dagligt, men ikke ret meget over det.
    Min kollega har købt en Speed Pedelec (Riese & Müller), til 2x23km og virker rigtig godt tilfreds. Han havde dog heller ikke været vant til at cykle langt fra andre sammenhænge.

    En helt anden mulighed kunne være liggecykel/velomobil. Jeg har ingen personlige erfaringer, men de kan køre meget stærkt og de fås med kabine, så man undgår regnen.


  • Frank M
    Frank M Tilmeldt:
    nov 2013

    Følger: 2 Følgere: 1 Svar: 1
    #3   8. sep 2021 Jeg har selv cyklet 37 km hver vej på arbejde igen periode, jeg vil anbefale en racer cykel og tøj til årstiden.

    Og så tage afsted i god tid


  • #4   8. sep 2021 Umiddelbart siden du er nødt til at spørge: Speed Pedelec...
    2x40 km. hver vej, hver dag... det er en sjat - som i: ret meget faktisk.
    Det kan selvfølgelig lade sig gøre på racer med "rugbrødsmotor", men hvis det er forstået rigtigt at det er hver dag, og året rundt, så vil jeg påstå at det er så meget at det kun er for dem i RET god form + megen stædighed.
    Jeg pendler selv 2x20 km. et par gange om ugen, året rundt, og har gjort det i flere år. Derudover kører jeg relativt intensiv MTB-træning flere gange om ugen, så jeg er altså i rimelig form.

    Jeg kunne sagtens finde på at tage cyklen oftere, men kan ikke få logistikken til at passe alle dage, så er glad for at have muligheden for bilen... og jeg skal da være ærlig og sige at det bestemt hænder at jeg er glad for ikke at skulle op på cyklen lige den dag.

    Der er 2x40 km. hver dag en så seriøs omgang, at jeg tror du går sur i det, med mindre du er i rigtig god form + det tager dælme meget tid trods alt (hvis du ikke skal ligne en grøntsag på arbejdet fordi du har kørt dig selv midt over, vil det nok tage dig op mod 1½ time hver vej vil jeg skyde på - i hvert fald de dage/den årstid hvor vind og vejr ikke just hjælper).

    Speed pedelec'en koster selvfølgelig et helt andet beløb, men af de som jeg kender der har valgt den løsning, så virker det meget brugbart til de længere distancer, og netop sikre at man rent faktisk også gør det de dage hvor det er lidt mere lort.


  • Carsten T
    Carsten T Tilmeldt:
    jun 2021

    Følgere: 5 Emner: 2 Svar: 5
    #5   10. sep 2021 Jeg har indtrykket af, at en pedelec kan køre stærkt,( men det er hentet lidt ud af luften). Jeg har over 3 sommer-måneder pendlet 15 km frem og tilbage på cykel .. som ældre (+60) er det gået forbavsende godt. Det eneste der dukkede om var en beslutning om at skippe turen gennem et dejligt natur-område med grusvej undervejs. Det gjorde turen lidt længere, men det bedre underlag var langt at foretrække. Pointen er, at med den muligt øgede pedelec-hastighed kan jeg forestille mig, at køre-kvaliteten for sådan en hastighed ikke nødvendigvis er givet på den rute du må følge. Er det ikke et handikap at skulle følge en tæt by-rute?
    Det er sikkert de små marginaler der er i spil, for på 40 km må der være mange indbydende strækninger til fart.


Kommentér på:
40 km pendling - speed pedelec eller landevejscykel?

Annonce